Jeg gik på Kunsthåndværkerskolen, Kolding, fra 1973-75 på linien for Tegning & Grafik. Men livet førte mig ad meget anderledes stier, og det var først i 2001 i forbindelse med mit arbejde som projektleder i Randers, at jeg havde et samarbejde med en gruppe kunstnere, der også var iværksættere, og de overtalte mig til at male et billede i deres atelier. Og så var jeg fanget af min gamle lidenskab - dog havde jeg tidligere udelukkende arbejdet med tegning, plakater, grafik og litografi.

 

Min anden store interesse er den personlige udvikling gennem astrologi og indiansk livforståelse, som jeg har arbejdet med i mere end 20 år. Jeg er uddannet hos Jan Borregaard og Nomad Winterhawk og er ligeledes uddannet indenfor en terapiform, der hedder Healing af det sårede Indre Barn.

 

Jeg oplever verden i billeder og lader mig inspirere af mangt og meget - det kan være en farvekombination i en reklame - mønstret i en persons tøj - skyggerne i naturen - musik.

Copyright © All Rights Reserved